Booker til scene i 2025

Scenebillede fra Aarhus Pride 2023

Aarhus Pride søger et menneske eller to, der kan og vil give den en skalle med at sætte et musik-/sceneprogram sammen til Aarhus Pride 2025, inklusive programsammensætning, booking, diverse aftaler fra afregning til riders samt afvikling af koncerter på selve dagen.

Aarhus Pride ønsker at skabe et team omkring underholdningen, der kommer til at stå for fondssøgning, programsætning, booking og afvikling.
Er du den rette, bliver du en del af “Sceneteamet” og kan være med til at sætte et stort præg på Aarhus Pride.

Sammen med et erfarent frivilligt team, vil du forøge viden, netværk og kompetencer, som du kan gøre brug af fremadrettet i eventbranchen.

Kompetencer vi søger

  • Erfaring med booking til scene eller lignende.
  • God til at tage beslutningen selv og tror på, at du gør det rigtige.
  • Dansktalende.
  • Kommunikativ, ansvarlig og organiseret.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til eller er en del af LGBTQIA+ musikscenen og -miljøet i Danmark. Der er rig mulighed for at bringe nye idéer og impulser på banen.

Du arbejder i et team omkring skabelse af indhold på underholdningssiden til Aarhus Pride 2025, inklusive afvikling på dagen. Du får ansvar, men har bestyrelsen i Aarhus Pride i ryggen.

Alle bag Aarhus Pride arbejder frivilligt og ved siden af familieliv og arbejde. Der arbejdes hele året, men der intensiveres i månederne op til Aarhus Pride, der som hovedregel afholdes primo juni.
Som booker er fysisk deltagelse i møder i Aarhus C begrænset, men kan komme på tale. Meget kan klares via telefon eller videomøder.

Vi glæder os til at høre fra dig på frivillig@aarhuspride.dk – også gerne hvis du vil have yderligere information om arbejdet.

Se vores andre ledige stillinger her

Clean ikon

Sceneafvikler

Giv den en skalle med at sætte et musikprogram sammen til Aarhus Pride 2024