Aarhus pride-prisen

en hyldest til hverdagens helte

Aarhus Pride-prisen gives til den eller de personer, der har gjort en særlig indsats for homoseksuelles, biseksuelles og transpersoners levevilkår. Med prisen vil Aarhus Pride hylde hverdagens helte, som gør det nemmere at være LGBT-person.

2022

Se hvem der fik prisen

Aarhus Homosport Walk

2019

Se hvem der fik prisen

TiD - Transpersoner i Danmark

2018

Se hvem der fik prisen

LGBT-rådgivningen

2017

Se hvem der fik prisen

Gbar

2016

Se hvem der fik prisen

Fodbold i Pinsen

2015

Se hvem der fik prisen

Normstormerne

2014

Se hvem der fik prisen

Biskop Kjeld Holm

2013

Se hvem der fik prisen

Oliver Panthera Jydebæk

2022

Aarhus Homosport Walk

Dette LGBT+ initiativ har eksisteret siden november 2017 og har levet lidt i skyggen, da karakteren af deres aktiviteter ikke har haft høj status. Men gruppen viste igen og igen sit værd under 2 års corona nedlukning, hvor gruppen blev en boble under de skiftende forsamlingslofter, restriktioner og afstandskrav, og arrangerede aktiviteter både hver for sig f.eks online yoga og fredagsbar og sammen, når det var muligt i både mindre og større grupper.  

Mange har følt sig ensomme og begrænsede under coronaen og her har gruppen haft en vigtig rolle og har samlet folk på tværs af lgbt+ miljøet i Århus og omegn, med både berigende og bedårende oplevelser. Gruppen har gennem de sidste to år udvidet formen for sociale arrangementer, med fælles ture til koncerter, DHL stafet og sanketure. og man har formået at kombinere gruppens primære aktivitet med både tarteletter på Alrø og rigeligt med bobler.

Der er pt. 335 medlemmer i FB gruppen og aktiviteterne fortsætter også her efter coronaen

En stor tak skal lyde til stifterne og initiativtagerne – De rejste sig og gik!

2019

TiD -Transpersoner i Danmark

Denne forening kunne i disse dage fejre 25 års jubilæum. Formålet var dengang, ligesom nu at danne en moderne og tidssvarende forening baseret på udsyn og tolerance og med plads til alle. Udover at være en social forening med hygge, samvær og fester i trygge rammer, lægges der også vægt på Rådgivning, Information og foreningen tilbyder desuden foredrag til foreninger, institutioner og grupper fra politi, myndigheder, sundheds-, pleje- og sagsbehandlere, der vil vide mere.

Trivsel og rettigheder for alle køn ligger foreningen meget på sinde og de har været repræsenteret til alle Aarhus Prides, hvor de med åbenhed og generøsitet har været med til at afmystificere og aflive fordomme og misopfattelser om det at leve som transperson. LGBT’er er under pres i flere lande og det er vigtigt, at vi står sammen i kampen for lige rettigheder!

FAQ: https://www.transpersoner.dk // Om foreningen:  https://www.transpersoner.dk/tids-historie

2018

LGBT-rådgivningen

“I en menneskealder har LGBT-rådgivningen i Aarhus ydet uvurderlig støtte, hjælp og erfaringsbaseret rådgivning. I har lyttet, hjulpet og delt jeres egne historier. Under LGBT miljøets værste krise (hiv og aids i 80’erne) stod LGBT-rådgivningen last og brast og leverede uvurderlig støtte og rådgivning.

Denne pris går derfor også til alle dem, som kom før, og som med uendelig vilje og omsorg bar os igennem de onde år. Trods modgange og kummerlige vilkår gennem årene, har I formået at holde ved. LGBT-rådgivningen i Aarhus er vores lokale, ubesungne helte.”

Læs mere om LGBT-rådgivningen: lgbt.dk/radgivning

Portræt af LGBT-rådgivningen hos brancheorganisationen Rådgivning Danmark: raadgivningsdanmark.dk/medlemsportraet-lgbt-raadgivningen

2017

Gbar

Vinderne af Aarhus Pride-prisen 2017; May-britt Mølgaard Hansen og Rikke Hansen fra @gbaraarhus

2016

Fodbold i Pinsen

 

I 2016 kunne direktør for Aarhus 2017 Rebecca Matthews overrække Aarhus Pride-Prisen til Annemette Rasmussen fra Fodbold i pinsen.

2015

Normstormerne

Prisen blev i 2015 overrakt til Normstormerne af Rufus Gifford.

2014

Biskop Kjeld Holm

Lørdag den 24. maj 2014 overrakte Morten Østergaard Aarhus Pride-prisen 2014 til Biskop Kjeld Holm. Prisen gives til Kjeld Holm for hans »lange og utrættelige arbejde« for homovielser i Danmark.

»Det er i mange henseender Kjeld Holms fortjeneste, at Danmark i dag har en ægteskabslovgivning, der giver lige rettigheder til hetero- og homoseksuelle,« skriver Aarhus Pride i pressemeddelelsen.

»Det har gang på gang givet genlyd i medierne, når Kjeld Holm er gået i åben diskussion med siddende ministre og egne kolleger om homoseksuelles ret til at få et kirkeligt vielsesritual,« hedder det i begrundelsen. Samtidig har Kjeld Holm været vedholdende i sin kamp for at få danske politikere til at tage ansvar i sagen, så den ikke bare forblev et internt kirkeligt anliggende, men blev en ligestillingsdebat, som både Folketinget og befolkningen skulle tage stilling til,« skriver Aarhus Pride.

2013

Oliver Panthera Jybæk

Arrangørgruppen bag Aarhus Pride begrunder prisen med følgende ord:

Oliver Panthera Jybæk modtager Aarhus Pride-prisen 2013, fordi han har gjort en kæmpe indsats for Ungdomsgruppen i Aarhus, hvor unge LGBT-personer kan mødes i et trygt og forstående miljø. Oliver får desuden prisen for sit positive arbejde med at synliggøre situationen for transpersoner i Danmark ved åbent at fortælle om sine egne personlige oplevelser som transperson.

Arrangørgruppen tilføjer, at Oliver Panthera Jybæk uden tvivl er en stor inspiration for mange, og håbet med prisen er, at han vil fortsætte sit arbejde med at gøre en positiv forskel for LGBT-personer i Aarhus.