Vedtægter
Aarhus Pride — CVR: 30225945
Hjemsted
Foreningens navn er Aarhus Pride og har hjemsted ved Sappho Aarhus, Mejlgade 71, 8000 Aarhus C.
Formål
Foreningens formål er at fremme synlighed og forståelse for LGBT+ personer, foreninger og LGBT-venlige virksomheder. Dette gøres ved afholdelse af en parade én gang årligt. Der kan desuden afholdes andre aktiviteter, hvis formål er at fremme kendskabet til førnævnte parade og formål.
Medlemmer
Alle som bidrager eller støtter foreningens formål kan betragtes som medlemmer.
Bestyrelsen
- Stk. 1Foreningens bestyrelse består af 3–9 medlemmer, og de indisupplerer sig selv.
- Stk. 2Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen.
- Stk. 3Bestyrelsen træffer selv beslutninger, der er nødvendige for foreningens drift.
- Stk. 4Medlemmer af bestyrelsen kan ekskluderes, hvis der er 2/3 enighed om det i bestyrelsen.
- Stk. 5Bestyrelsen indkalder til generalforsamling, når den finder det passende.
Tegningsberettigelse
Alle bestyrelsens medlemmer er tegningsberettigede.
Hæftelse
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.
Regnskab
Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december.
Vedtægtsændringer
Ændring af nærværende vedtægter kræver, at 2/3 af de gyldige stemmer fra de til generalforsamlingen fremmødte medlemmer stemmer herfor.
Opløsning
- Stk. 1Ved foreningens opløsning skal der på to bestyrelsesmøder stemmes for ved 3/4 flertal.
- Stk. 2De to bestyrelsesmøder skal afholdes med minimum 1 måneds mellemrum.
- Stk. 3Ved opløsning overdrages en eventuel egenkapital til én eller flere frivillige foreninger, hvis formål opfylder samme kriterier som i § 2.
Vedtaget i Aarhus den 24. januar 2007 · Revideret 8. maj 2014 · Revideret 28. januar 2019
